Thomas Lunau har lavet årets ringriderplakat

Thomas Lunau har lavet årets ringriderplakat
Thomas Lunau. Pressefoto. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Det er kunstskolens leder, Thomas Lunau, der står bag ringriderplakaten i år.

“Allerede som barn elskede jeg at opleve ringrideroptogene – først i Augustenborg med min familie og senere som voksen sammen med mine egne børn. Stemningen på ringriderpladsen har, som for mange andre, gjort et uudsletteligt indtryk på mig og har været med til at forme min identitet som sønderjyde. Det er netop dén fornemmelse – kombineret med en fascination af bevægelse og farver – der har inspireret mig til årets ringriderplakat”, siger Thomas Lunau i en pressemeddelelse.

Med en baggrund fra Sønderjyllands Kunstskole, Langelands Kunstskole og Det Fynske Kunstakademi har han opbygget et solidt fundament for sin kreative rejse. I 2005 vendte Thomas Lunau tilbage til Sønderborg og til Sønderjyllands Kunstskole, hvor han siden 2008 har været skolens daglige leder.

 

 

Læs også...  Hør om Frits Clausen - læge, nazist og kærlig far til handicappet datter

GÅET GLIP AF .. ?