Sønderborg Kommunes tidligere kommunaldirektør, Søren Bonde, er søndag blevet dræbt i en trafikulykke ved Randers.
Det bekræfter flere kilder over for Folketidende.
Ved ulykken blev også en 45-årig kvinde alvorligt kvæstet og er indlagt i kritisk tilstand. Folketidende erfarer, at der er tale om Søren Bondes hustru.
Ulykken skete ved 12-tiden på Hammelvej ved Haslund syd for Randers. Parret var på motorcykel og stødte sammen med en bil, men de nærmere omstændigheder var endnu ikke klarlagt, skriver TV2 Østjylland.
Ifølge TV2 Østjylland var der flere ambulancer på stedet samt en lægehelikopter.
Søren Bonde var kommunaldirektør i Sønderborg Kommune fra januar 2011 til slutningen af 2016, hvorefter han blev kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune, hvor han sad på posten i 10 år.


