To fester i sandet ved Strandens Ishus

To fester i sandet ved Strandens Ishus
Stranden bliver til en festplads. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Den 20. juni er der Strandfest på Fluepapiret og det er igen Tom Sivertsen fra Strandens Ishus, som sætter scenen – og det bliver en dag og aften med masser af musik. Et par dage senere – den 23. juni – er der Skt. Hans-fest.

“Jeg har efterhånden lavet både Strandfest og Skt. Hans-fest en del gange og jeg gør det, fordi der også skal være noget for dem, der ikke har råd til at gå til koncerter”, siger Tom Sivertsen til Nært & Nyt og afslører, det ikke er billigt at have to dage med fest på stranden.

“Det tæller selvfølgelig også, jeg synes det er sjovt at arrangere – især alt det, der skal laves op til festerne”.

“Den 20. juni spiller Georg Forchhammer fra klokken 12:15 og han afløses af Stella Nova, som spiller hits. Klokken 16 kan strandgæsterne høre Johnny Madsen for Fa’en. Klokken 18 går Abba Revival på scenen og et par timer senere tager Hitfabrikken over og Bak in Blanck runder aftenen af med AC/DC-musik”, siger Tom Sivertsen. Han håber selvfølgelig, at gæsterne køber mad og drikkevarer, mens de nyder musikken.

Skt. Hans-fest med hele to taler

“Allerede klokken 15 kommer Brian Grau og spiller et par timer. Derefter er det Michael Vogensen og Morten Petersen, som giver den gas.

Klokken 17 bliver børnebålet tændt.

“Skt. Hans-talen til børnene holder Vivi Brit Nielsen fra Byrådet og så hjælper hun børnene med at lave snobrød”, siger Tom Sivertsen.

Fra klokken 20 til 21 spiller bandet Gør det Noget.

“De får en pause klokken 21, hvor Skt. Hansbålet tændes og Maria Frost Andresen holder båltale, hvorefter musikken fortsætter frem til klokken 23, hvor der kommer fyrværkeri som punktum på festdagene”.

Strandens Ishus. Foto: Ole Kæhler

 

 

 

 

Læs også...  IKEA kommer til Sønderborg

GÅET GLIP AF .. ?