To kvinder lavede i fællesskab Årets Æblekage

To kvinder lavede i fællesskab Årets Æblekage
Årets Æblekage blev kåret. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Søndag eftermiddag så, smagte og bedømte Birgitte Schmidt og provst Poul Geil, der også er præst i Gråsten og Adsbøl, otte kager, som var indleveret til kagekonkurrencen ved Gråsten Æblefestival.

“Vinderen blev Carmen Christensen, der med hjælp fra Eva Johansen, havde lavet en kage med æble og flødeskum. Den har en rigtig god smag og den er flot udført”, sagde de to dommere. Uheldigvis var de to kvinder taget hjem.

Nummer to blev Elene Boutiue, der havde lavet en variation af en brødtort’ og på tredjepladsen kom Carsten Juhl Christensen, som havde lavet en klassisk æblekage med friske æbler.

Efter kagerne var bedømt, så fik Æblefestivalens besøgende mulighed for at smage.

Masser af gæster

Ligesom lørdag, så var der også mange besøgende søndag og det gjorde blandt andet, at der var forrygende travlt bag disken med kaffe, kage og mad – og det samme i køkkenet, hvor kokken, Morten Latter, dirigerede de frivillige hjælpere.

 

 

Læs også...  Lena Krag Schmidt: Det betyder virkeligt meget vi står sammen om Knæk Cancer

GÅET GLIP AF .. ?