Torsdag aften omkring klokken 23 blev politiet kaldt til Skovby, fordi der var slagsmål ud for Skovby Kro.
“Og da patruljen kom, var der stadig tumult og det førte til en enkelt anmeldelse for vold”, siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal og fortæller, at en 32-årig mand fra Sønderborg blev presset op mod en mur af en gerningsmand, som derefter tog kvælertag på ham.
“Der er endnu ikke sigtet nogen i sagen, men på baggrund af vidneforklaringer, så har vi en klar formodning om, hvem vi skal finde”.



