Historiker og forfatter Tom Buk-Swienty besøger biblioteket i Gråsten på torsdag, hvor han fra klokken 19 vil holde et meget spændende og aktuelt foredrag.
Det tager nemlig udgangspunkt i hans to nyeste bøger ’Berlin brænder’ og ’Russerne kommer’. Sidstnævnte bog udkommer i morgen, tirsdag, altså kun to dage inde foredraget, skriver biblioteketet.
Med sin særlige evne til at formidle historie levende og nærværende, tager Buk-Swienty publikum med ind i de dramatiske begivenheder omkring afslutningen af Anden Verdenskrig.
I Berlin brænder skildrer Buk-Swienty de sidste dage i det krigsplagede Berlin, hvor håb og rædsel går hånd i hånd. Bogen giver et gribende indblik i menneskeskæbner og politiske beslutninger, der formede Europas fremtid. Hans nyeste bog,
Russerne kommer, sætter fokus på de danske grænseområder i 1945, hvor frygten for en russisk invasion var reel.
Med udgangspunkt i omfattende research og hidtil ukendte kilder, afdækker Buk-Swienty en dramatisk og overset del af Danmarkshistorien. Begge bøger er baseret på unikke øjenvidneskildringer fra de fire danskere, der dokumenterede historiske begivenheder på tæt hold.
Foredraget byder på en fascinerende rejse gennem Europas brændpunkter og Danmarks rolle i krigens skygge.
Du kan købe din billet på bibliotekets hjemmeside.



