Topopgør venter: FC Sønderborg gæster Kolding B i tæt topstrid

Topopgør venter: FC Sønderborg gæster Kolding B i tæt topstrid
Pressefoto · af: Pebbes Billeder

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Efter endnu en stærk præstation i Jyllandsserien 2 retter FC Sønderborg nu blikket mod en særdeles spændende afslutning på forårssæsonen. Første stop er et direkte topopgør på udebane mod Kolding B – lørdag den 7. juni kl. 12.00 på Mosevej Sportsplads.

Stillingen i puljen er tæt. FC Sønderborg og Varde IF ligger side om side i toppen med 21 point, mens Kolding B følger lige efter med 19. Det betyder, at kampen i Kolding kan få stor betydning for, hvordan rækkens afslutning former sig – og begge mandskaber vil med garanti gå benhårdt efter alle tre point.

“Vi går ind til kampen med stor respekt for Kolding, men også med tro på egne evner. Holdet har vist høj moral og spillet sig ind i topstriden med stærke præstationer, og nu handler det om at holde fast”, siger cheftræner Martin Prokopek i en pressemeddelelse.

Efter opgøret mod Kolding venter to altafgørende kampe:

BK Klitten – FC Sønderborg, fredag den 14. juni kl. 13.00 i Hvide Sande

FC Sønderborg – Varde IF, lørdag den 22. juni kl. 14.30 på LINAK Arena

Det bliver tre finaler på stribe, og opbakningen fra baglandet bliver vigtigere end nogensinde.

FC Sønderborg håber, at mange vil tage turen til Kolding allerede på lørdag, og til kampen i Hvide Sande bliver der arrangeret fanbus. Sæsonen rundes af hjemme på LINAK Arena mod puljens tophold fra Varde – en kamp der tegner til at blive et sandt tilløbsstykke.

Pokalfodbold på hjemmebane mod Aabenraa

Ind imellem venter endnu en stor aften: Tirsdag den 17. juni kl. 19.00 tager FC Sønderborg imod Aabenraa BK fra Jyllandsserie 1 i Oddset Pokalen – 2. runde. Kampen spilles på LINAK Arena, og klubben håber på stor opbakning, når man møder et hold fra en højere række.

“Vi viste mod FC Sydvest, at vi kan levere i pokalen. Nu står vi overfor en stærkere modstander, og det er vigtigt, at vi får hele Sønderborg med på tribunen. Vi vil give alt for at spille os videre”, siger kommunikationschef Marius Vestergaard.

Kommende kampe – FC Sønderborg Jyllandsserie 2, Pulje 5

Lørdag 7. juni kl. 12.00 – Kolding B – FC Sønderborg, Mosevej Sportsplads

Fredag 14. juni kl. 13.00 – BK Klitten – FC Sønderborg, Hvide Sande – fanbus arrangeres

Lørdag 22. juni kl. 14.30 – FC Sønderborg – Varde IF, LINAK Arena

Læs også...  Kunstspirer maler langtidsholdbare kunstværker
Politisk annonce – Enhedslisten
POLITISK REKLAME
Sponseret af Enhedslisten
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?