Torsdag aften er Sibelius’ musik på programmet

Torsdag aften er Sibelius’ musik på programmet
Symfoniorkestret. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Anna Agafia Egholm. Pressefoto

I overmorgen, torsdag, kan du opleve den dansk-ukrainske violinist, Anna Agafia Egholm, der regnes som en af Nordens mest lovende unge musikere. Hendes strålende teknik og poetiske musikalitet har allerede betaget publikum over hele Europa. I koncertsalen i Alsion skal hun, sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester, spille Sibelius. Aftenens hovedværket bliver Symfoni nr. 3, et stykke, der balancerer elegant mellem det lyriske og det monumentale. Symfonien byder på klare linjer og en særlig nordisk klang, der kulminerer i et triumferende finaletema, som nærmest løfter publikum ud af sæderne.

“Dirigenten er finske Anna-Maria Helsing og hun er en stærk fortolker af nordisk musik og publikum kan glæde sig til overturen, som er helt fantastisk”, siger musikchef Adam Stadnicki til Nært & Nyt.

 

“Det er lidt sjovt, at Sibelius ikke lavede musik de sidste 30 år af sit liv. Men han mente ikke, han kunne overgå det, som han allerede havde skrevet”, siger musikchefen.

Koncerten byder på et program, hvor hendes finske rødder skinner tydeligt igennem – og du finder en billet på Koncertsalen Alsions hjemmeside.

Program

J. Sibelius: Tapiola – et dragende portræt af de mystiske, finske skove og deres åndelige væsner.
J. Sibelius: Violinkoncert, d-mol, Op. 47
J. Sibelius: Symfoni nr. 3, C-dur, Op. 52

 

Læs også...  Musikkorpset spillede ved vagtskifte på slottet

GÅET GLIP AF .. ?