Tre i een: Skov, strand og kunst

Tre i een: Skov, strand og kunst
Collage med værker af forskellige kunstnere. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

I påskedagene kan du få hele tre oplevelser samme sted: Skov, strand og kunst på Nørreskovvej i Nørreskoven på Als. I den gamle skovfogedgård Nygård kan man komme indenfor til en udstilling med malerier og keramik af de tre sønderjyske kunstnere Lise Tuxen, Dorthe Saldern Meier og Susanne Givskov.

Udstillingen arrangeres af frivillige i Foreningen Nygaard, der driver den gamle skovfogedgård som et kulturmødested.

Der er fernisering Skærtorsdag kl. 15 med indslag af Sønderborg Musikskole. I øvrigt er der åbent Skærtorsdag og til og med anden påskedag kl. 13-17, skriver foreningen.

Der er gratis adgang, og man kan købe brø’tort og kaffe, te eller juice til 60 kroner.

Se mere på Foreningen Nygårds hjemmeside, nygaard-als.dk eller Facebook: Nygård i Nørreskoven – Als.

Læs også...  Foredrag om Anker - et liv med sejre og nederlag

GÅET GLIP AF .. ?