Den 5. oktober kommer Aalborg på besøg i Sydjysk Sparekasse, hvor de skal spille herreligakamp mod Sønderjyske Herrehåndbold – og det bliver spændende at se, hvordan de lyseblå klarer sig imod ligaens nummer ét, som efter fire kampe har scoret scoret 149 mål og lukket 122 ind. Aalborg har otte point.
Sønderjyske Herrehåndbold ligger på 6. pladsen og har samlet scoret 128 mål og lukket 125 ind. De lyseblå har fire point.
Inden kampen er der igen samling i erhvervsklubben, hvor der skal være auktion.
“Vi har doneret en signeret spillertrøje til Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-auktion i Park by Mens Cut, Auktionen holder vi her i erhvervsklubben den 5. oktober og vi afslører, hvor meget trøjen går for, når vi er til Knæk Cancer i salonen”, siger håndboldklubbens salgschef Brian Grau til Nært & Nyt.
“Vi bakker op om vores partnere – som vi kalder medlemmerne af erhvervsklubben. Og det gør vi, fordi de støtter os. Her i Sønderborg er vi jo kendt for at gøre tingene sammen”.
Hvis du ikke har et sæsonkort til Sønderjyskes kampe – eller er med på partnerholdet – så kan du købe en billet på håndboldklubbens hjemmeside.

