Turistkontoret på Perlegade lukker

Turistkontoret på Perlegade lukker
Turistkontoret i Det Sønderjyske Hus lukkes ned. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Med et stigende antal turister tager Sønderborg Kommune et vigtigt skridt mod fremtidens turistservice, der betyder, at den nuværende fysiske turistservice bliver til en mere digital og aktørdrevet model. Det vil sige en model, hvor overnatningssteder, cafeer og butikker informerer turisterne. Derfor lukker turistbureauet på Perlegade i Sønderborg og har sidste åbningsdag på mandag.

Det skriver Sønderborg Kommune.

Baggrunden for omlægningen er en grundig analyse af kommunens turistservice, som peger på, at turisternes behov i stigende grad kan imødekommes gennem digitale løsninger og et tættere samarbejde med lokale aktører. Formålet er at sikre, at turisterne kommer rundt til flere oplevelser og besøgssteder, og dermed sikrer den gode turistoplevelse i hele kommunen.

Derfor kommer der fremover 60-80 såkaldte infospots rundt omkring i Sønderborg Kommune, hvor turister kan få personlig betjening og lokal information – som supplement til de digitale platforme.

I januar begynder uddannelsen af turistaktørerne, så de bliver klar til at hjælpe turisterne på vej med gode lokale oplevelser. Det arbejde foregår frem til marts, så alle er klædt godt på, når den nye feriesæson for alvor går i gang til påske.

Samtidig fortsættes indsatsen med frivillige turistværter i flere af kommunens byer.

Læs også...  Nu laves der lokalplan for boligbyggeri ved kasernen

GÅET GLIP AF .. ?