Sønderborg mødtes musikerne fra folkBALTICA i Alsions koncertsal, så de kunne øve sammen i nogle timer og blive klar til den store åbningskoncert på lørdag. Og ligesom alle de andre, så var Kristian Dalgaard Daus fra Broager også mødt.
“Jeg kom med på holdet i 2014, hvor jeg spillede med Glimt i Øret. Vi øvede samme sted som folkBALTICA-musikerne og fik lov til at spille nogle numre sammen med dem – og så var der nok en musiklærer, som snakkede med folkBALTICA-leder Harald Haugaard og så røg jeg bare med”, siger Kristian Dalgaard Daus til Nært & Nyt.
Musikken ved folkBALTICA er folkemusik fra hele verden og det er musikere fra begge sider af grænsen, der er på scenen.
“Hvert år er der et nyt tema – så der er altid nyt, vi skal lære”, siger Kristian Dalgaard Daus og fortæller, at han er dansk/tysk og iøvrigt i gang med jurastudiet i Esbjerg.
“I Esbjerg spiller jeg spillemandsmusik en gang imellem og selvfølgelig øver jeg. Og nu er jeg jo her”.
Han fortæller også, at årets koncert, som har temaet, Våren kommer, er mere eksperimenterende end de tidligere koncerter.
“Jeg har skrevet et rap-nummer, som også er med”.
Hvis du vil opleve folkBALTICAs åbningskoncert og/eller de andre folkBALTICA-koncerter, så kan du læse mere og finde billetter her på folkBALTICAs hjemmeside.



