Vin & Vinyl: De mørke og melankolske ’80ere

Vin & Vinyl: De mørke og melankolske ’80ere
Biblioteket i Sønderborg. Pressefoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Sort eyeliner, kolde krigsnætter og guitarer badet i ekko-sound. ’80erne var ikke kun pastelfarver, skulderpuder og synth-beats, der blinkede i takt med walkmanens små lys. Under alt det glitrende fandtes også en puls af melankoli – en musikalsk mørkestrøm, der stadig sitrer i blodet på dem, der levede igennem den, og dem, der bare ville ønske, de havde været der.

Det kan du bliver klogere på, når biblioteket den 21. maj, har Vin & Vinyl med forfatter Hans Krarup, som vil guide dig gennem musikken fra de mørke og melankolske ’80ere, skriver biblioteket.

Den aften stiller vi ind på det mørke, det dragende og det dybeste i mennesket sammen med Hans Karup, der er underviser på Forfatterakademiet, forfatter, musiknørd og ’80er-romantiker med hjerte for de dystre hjørner af 80’ernes tunes. Han tager os med tilbage til ungdommens lydspor, hvor The Cure græd deres eyeliner ned ad kinderne, Joy Division dansede med døden, Nick Cave skrev sig ind i natten, og Depeche Mode gjorde mørket helt særligt sexet.

Vi skruer op for længslen, for poesien, og for den slags sange, man drikker rødvin til en sen nattetime i skæret fra et stearinlys.

Det bliver en aften med sorte perler på pladespilleren, dybrøde – eller hvad end du foretrækker – dråber i glasset og et soundtrack til de sider af ’80erne, vi ikke kan ryste af os.

Du kan købe billet på bibliotekets hjemmeside.

Forfatter Hans Krarup er vært til Vin & Vinyl

Læs også...  WoodSculpture - fra træstamme til skulptur

GÅET GLIP AF .. ?