Sidst på eftermiddagen i går, torsdag, kørte politiet til føtex i Borgen.
“Vi havde fat i to piger, som havde stjålet for 424 kroner i butikken”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen.
Men det var kun den ene af pigerne, som blev sigtet i sagen.
“Det kan skyldes, at vi ikke kan bevise, at den anden også havde stjålet noget, men det kan ændre sig, når vi får efterforsket sagen”, siger politikommissæren.
Pigerne havde ting, som kan være stjålet i andre butikker i Borgen.
“Og det skal vi have set nærmere på”.
Den sigtede i sagen er en 15-årig pige fra Søborg.


