Lørdag middag blev Gråsten Frivillige Brandværn kaldt til en brand i en lejlighed på Torvet i Gråsten.
“Der var ild i noget udsugning, men det var ikke så galt og vi fik hurtigt slukket”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Lars Krieg, til Nært & Nyt.
“Der var ingen, som kom noget til ved branden, men dog var der en, som blev tjekket for røgskader og så blev hele lejligheden sodskadet”.

