430 advokater fik en fornemmelse af Sønderborg

430 advokater fik en fornemmelse af Sønderborg
Cykelringridning var en af udfordringerne. Foto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Hvert år samler advokatfirmaet DLA Piper sine cirka 430 medarbejdere fra øst og vest til en stor sommerfest. Festen er et fast samlingspunkt i kalenderen og afspejler virksomhedens identitet som både global og lokal – ligesom de klienter, DLA Piper rådgiver.

”I år er valget faldet på Sønderborg, da byen byder på en unik kombination af kultur, gastronomi og natur og repræsenterer en spændende og historisk del af Danmark. Omgivelserne danner den perfekte ramme for et program, der, i samarbejde med sønderborgerne Mette og Kenneth Gars, er skabt med fokus på temaet sammenhold og fællesskab – værdier, der rimer på DLA Piper og på den sønderjyske kultur og historie, hvor man gennem tiden har skulle kigge ud i grænselandet og samarbejde med omverdenen. Hvor tolerance og åbenhed – både over for det fælles og over for det nye, det anderledes, er en selvfølge”, siger Managing Partner Martin Lavesen til Nært og Nyt.

Aktiviteterne på dagen spænder bredt: Fra cykel-ringridning, dart-golf og kroket til det klassiske sønderjyske kagebord og lokale specialiteter. Hertil kommer musikalske indslag med Søren Okholm og et foredrag med historiske facts.

Borgmester Erik Lauritzen var på Ringriderpladsen og byde de mange gæster velkommen til Sønderborg.

”Jeg synes, det er dejligt at de har fået øje på Sønderborg og tager hertil og ser noget af alt det, som vi har at byde på”, sagde Erik Lauritzen til Nært & Nyt.

På Ringriderpladsen var der en række boder med lokale fødevarer og andre sønderjyske specialiteter.

”Der er godt vejr, god stemning, alt det, vi forbinder med Sønderjylland er med i arrangementet, så vi føler os som sønderjyder i dag”, siger Martin Lavesen.

”Serviceniveauet i boderne er højt og vi føler os velkommen”.

 

 

Læs også...  Teresa Schürmann er ny socialchef

GÅET GLIP AF .. ?