I morgen, lørdag, kan for mange blive dagen, hvor en drøm går i opfyldelse. Nemlig drømmen om at komme med ud og køre en tur i en rigtig veteranbil og høre historien om, hvordan bilen er bevaret i sin oprindelige stand eller er blevet restaureret til at fremstå som den oprindelige model.
95 af de tilmeldte har et skilt i bilen om, at de tager publikum med på køreturen mod grænsen, hvor de heldige bliver vidne til den fantastiske stemning, der er på hele ruten. I hundredvis står der for at se optoget, skriver Broager.dk
Så publikum kan lørdag formiddag kan publikum gå en tur rundt på Oldtimerpladsen i Gråsten finde de 95 biler, som med et skilt annoncerer, at de gerne tager en passager med, oplyser Lions Broager-Gråsten, som er vært for det største Oldtimerløb i løbets 33-årige historie.
Over 1.100 køretøjer er tilmeldt. Og når løbet skydes i gang, står en halv snes fra politihjemmeværnet klar i Gråsten by for at regulere trafikken, så chaufførerne slipper for at ‘køre på koblingen’, fordi de alt for ofte skal standse for rødt lys!



