Juletrafikken spredes over flere dage

Juletrafikken spredes over flere dage
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Juleaften falder i år på en onsdag, og det betyder, at der er rig mulighed for at køre på mange forskellige dage op til juleaften. Det forventes derfor, at trafikken vil sprede sig over flere dage og dermed ikke skabe større forsinkelser på vejene.

Eneste undtagelse vil dog være Lillejuleaftensdag, hvor der forventes at være risiko for tæt trafik og mindre kødannelser i tidsrummet kl. 11-14, og vi opfordrer derfor til, at man undlader at køre i nævnte tidsrum. Trafikken vil denne dag hovedsageligt bevæge sig på tværs af landet fra Hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland., skriver Trafikstyrelsen.

Hjemrejsetrafikken

Når julen går på hæld, så er det særligt 2. juledag – fredag den 26. december – man skal være opmærksom på. Flere skal hjem fra juleferie, og en del skal desuden til julefrokoster og forskellige julearrangementer rundt om i landet.

Det betyder, at der i tidsrummet kl. 11-14 vil være stor risiko for kødannelser samt risiko for forlænget rejsetid, og vi opfordrer til, at man undgår at køre i dette tidsrum. Trafikken vil på dagen bevæge sig i begge retninger på tværs af landet mellem Jylland og Hovedstadsområdet.

Læs også...  Per Vers spiller gratis koncert på Byggefestivalen

GÅET GLIP AF .. ?