Onsdag eftermiddag blev Mads Hvid Meinfeldt fejret med en reception af sin arbejdsplads, nyit, som har til huse på Kærvej i Sønderborg.
“Det er et privilegie at fejre et 10-års jubilæum og jeg huske dengang Mads Hvis Meinfeldt kom i praktik hos os i Jyllandsgade og kom i lære kort tid efter”, sagde Jørgen Madsen, som er medejer i firmaet.
“Det var i 2016 og med Mads Hvid Meinfeldt var vi tre mand”.
Jesper Sørensen, som også er medejer sagde:
“I store virksomheder er 10 års ansættelse nærmest ingenting, men det her er det første medarbejder-jubilæum i vores lille virksomhed, så for os er det stort”
Teamet i nyit er i dag på 14 mand.
Har Nyit i blodet
Mads Hvid Meinfeldt fortæller til Nært & Nyt, at han er uddannet it-supporter.
“Jeg arbejder som konsulent og er god til at finde løsninger til praktiske behov – og jeg er god til at forstå kundens forretning”, siger han og fortsætter:
“Jeg ser mig selv som kundens mand og jeg ved, hvad fejl kan betyde”.
Mads Hvid Meinfeldt fortæller også, han har nyit i blodet og han har tænkt sig at blive i firmaet”.


