800 unge mennesker fejrer sidste skoledag

800 unge mennesker fejrer sidste skoledag
Trods vejret var de unge i højt humør. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

På Ringriderpladsen er der i dag, onsdag, hele 800 unge mennesker, som fejrer, at de er færdige med grundskolen – og det er en fest med god musik, som de unge selv har valgt – og den er uden alkohol. Det er fællesskabet, som er i centrum, og ikke alkoholen.

“Stort set alle elever ville med og de fejrer sidste skoledag på en måde, så både de og deres forældre er trygge – og det er et brag af en fest, som de altid vil huske”, siger ungdomsskoleleder Ole Nordentoft til Nært & Nyt. Det er Ungdomsskolen, der står for Sidste Skoledag-arrangementet.

“Det er fedt, at alle skolerne er med – også specialklasserne og det her er meget bedre end tidligere, hvor de unge kørte til parken ved slottet og mange af dem drak”, siger ungdomsskolelederen.

En gruppe elever havde taget bussen fra Oksbøl for at være med.

“Vejret er ikke det bedste, men det skal nok blive godt”, siger Klara fra Oksbøl Friskole.

 

 

 

Læs også...  Statsskoleelevernes bud på det kommende valgresultat

GÅET GLIP AF .. ?