Lokalhistorisk Arkiv har fundet historien om Dybbøl Sned som er skrevet af Lilly Laursen:
Dybbøl Sned, den gamle gård på Grønnekærvej 6 på Dybbølsiden, er ikke mere.
I 1864 var det de preussiske granater, der skød den i brand. I 1998 måtte den vige for en ny ejendom, som tænkes opført på stedet.
Så længe vi alle kan huske tilbage, har den ligget der – lige i svinget og ved foden af Dybbøl Banke. Her har mange slægter haft deres hjem.
Jensen-familien har ifølge Dybbøl Sogns historie boet i huset gennem over 400 år. Ud af den familie stammede den berømte landskabsarkitekt Jens Jensen, som blev født på gården i 1860.
Et ejerskifte fandt sted i 1887, hvor Christian Jensen solgte til Chr. Clemmesen — og i hans tid blev den lange træallé plantet fra Dybbølgade og ind til gården.
Efter 1903 overtog Paul Petersen stedet, senere Otto Petersen – en overgang var Dybbøl Sned også forpagtet ud til Chr. Iversen – uden nogen form for særlige klausuler.
Kæstel-familien har præget stedet i to generationer. Fra 1949 kom Hans Kæstel til samtidig med, at han blev sognefoged, et hverv han overtog fra sin far. I sønnen Erik Kæstels tid nød bl.a. det lokale foreningsliv godt af familiens gæstfrihed og den store have, hvor der gennem årene er opført teater, musik og meget andet.
1981 blev gården købt af Skov- og Naturstyrelsen.
I 1997 kom Dybbøl Sned på private hænder igen, efter at have været til salg uden nogen form for særlige klausuler.
Efter at den nye ejer havde bekendtgjort, at ville rive den ned, henvendte jeg mig, med støtte fra Lokalhistorisk Forening til Gråsten Statsskovdistrikt.
Landskabsarkitekten Jens Jensens slægtninge og andre interesserede i USA gjorde det samme. Vi ønskede en fredning af stuehuset.
Skov- og Naturstyrelsens Bygningsfredningskontor vurderede, at sagen skulle gå videre, selvom udsigterne ikke var for gode. For at bygningsfredning kan gennemføres, skal sagen forelægges for Det Særlige Bygningssyn, der skal afgive positiv indstilling.
Dommen faldt den 15. april 1998 på
et møde i Det Særlige Bygningssyn.
Vi modtog et brev med følgende ud talelse:
‘Stuehuset – 1865 – har ikke de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning’.
