Som fotografistuderende satte Charlotte Schmitz for første gang kurs mod Istanbul i 2012, uden nogen anelse om, hvor meget byen skulle forme hendes liv og virke. I begyndelsen kom hun tilfældigt i kontakt med familier, der tog imod hende i deres hjem i det historiske kvarter, Balat. De flygtige møder blev til venskaber, og i løbet af det næste halve snes år fotograferede hun i bydelens mindst synlige sfære: Det private.
En del af Charlotte Schmitz fotografier hænger i MultiKulturhuset udstillingslokale Radar, hvor der var fernisering i går, fredag.
“Vejret er pragtfuldt og folk er ved stranden eller andre steder, så vi er ikke mange”, sagde Charlotte Schmitz ved åbningen af udstillingen, som viser hverdagssituationer og mere festlige sider.
Som mennesker møder vi mange andre mennesker – og nogle bliver venner.
“Og jeg vil gerne have, at I tænker på en god ven og skriver på en lille seddel, hvad der er særligt ved jeres ven. I skal selvfølgelig ikke skriver navne”, sagde kunstneren og tilføjede, at sedlerne skulle hænges på nogle snore, som var sat op.
