Mandag klokken 12:25 kørte brandbiler fra Station Sønderborg og fra Broager Frivillige Brandværn til Skeldekobbel i Skelde, hvor der var brand i en dobbelt-carport.
“Jeg tilkaldte også Gråsten Frivillige Brandværn”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Lars Krieg, til Nært & Nyt.
“Carproten var overtændt, da vi ankom og den brændte ned”.
Carporten stod blot et par meter fra huset, men heldigvis bredte ilden sig ikke.
“Jeg kan ikke komme med et bud på årsagen til branden”, siger indsatslederen.


