Politiet har fået en anmeldelse om et lidt usædvanligt butikstyveri, som fandt sted hos Davidsen i Hørup lørdag formiddag.
“Personalet bemærker, der kommer en mand ind i butikken og han går målrettet ind og tager en Power Pack-kasse og en boremaskine, hvorefter han går ud i havecentret og rækker tingene ud til en medgerningsmand”, siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal.
“Herefter går han ind og henter to boremaskiner og gentager proceduren, inden han går tomhændet gennem kasselinjen”.
Personalet fandt mandens adfærd mistænkelig og kiggede overvågningen igennem.
“Og nu venter vi på, de sender den til os”, siger politikommissæren.


