Hørup Frivillig Brandværn inviterer til en weekend med kræmmermarked og aktiviteter

Hørup Frivillig Brandværn inviterer til en weekend med kræmmermarked og aktiviteter
Foto

Bo Bach Jensen
Bo Bach Jensen

Læsetid: 2 minutter

Hørup Frivillig Brandværn slår fredag, lørdag og søndag dørene op til en weekend med kræmmermarked, mad, drikke og aktiviteter på brandstationen på Hørup Bygade 14.

I år får brandværnet besøg af en række kræmmere, og besøgende får mulighed for at gå på opdagelse blandt boderne og måske gøre et godt fund.

Brandværnet står selv for mad og drikke hele weekenden. Fra pølsevognen kan der købes pølser med brød, pomfritter og franske hotdogs, mens der også serveres kolde fadøl, sodavand og slushice.

Den populære tombolavogn er naturligvis også med igen. En lang række lokale virksomheder har støttet arrangementet med gevinster, hvilket Hørup Frivillig Brandværn er meget taknemmelig for.

Fredag åbner pladsen kl. 15.00, hvor kræmmerne står klar, og der er mulighed for både at få lidt at spise og drikke samt prøve lykken i tombolaen.

Lørdag åbner pladsen kl. 10.00. Kl. 11.00 kommer Fætter BR på besøg, og både børn og barnlige sjæle er velkomne til at kigge forbi og hilse på.

Lørdag aften kl. 19.00 afholdes der fællesspisning. Her har hele 75 personer allerede tilmeldt sig.

Søndag åbner pladsen igen kl. 10.00 til endnu en dag med kræmmere, mad, kolde drikke og god stemning.

Hørup Frivillig Brandværn glæder sig til en weekend med masser af liv på pladsen og håber, at mange vil lægge vejen forbi Hørup Bygade 14.

Hørup Frivillig Brandværn – vi ses på pladsen!

Læs også...  Folkeuniversitetet byder på foredrag om håb

GÅET GLIP AF .. ?