Skoleelever lærte at sætte scenen til en koncert

Skoleelever lærte at sætte scenen til en koncert
Foto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

35 KulturCrew-elever fra fem skoler i Sønderborg Kommune havde en inspirerende dag på Sønderborghus, hvor de blev undervist i nogle af de mange opgaver, der er med til at skabe gode kulturoplevelser – bl.a. til skolekoncerter gennem ‘Levende Musik i Skolen’ på skolerne.

Programmet var blandt andet en workshop i præsentation og backstage-arbejde, der var en om sceneteknik samt koncertfotografi.

”At stille sig op og præsentere et orkester er ikke let. Man skal være modig”, sagde en skoleelev til Nært & Nyt.

Det var knap så grænseoverskridende at tage fotos.

”Jeg lærte elever lidt om at se motiver og de blev sendt rundt i huset for at tage fotos med deres mobiltelefon og så kiggede vi på det, de havde fanget”, sagde fotograf Anders Kibbel til Nært & Nyt.

Når der skal være koncert, så skal scenen gøres klar til musikerne og der skal sættes mikrofoner og instrumenter ind på scenen og det var Jesper Brøtzmann fra Sønderborghus og Alsions koncertsal, der gav eleverne en idé om, hvad der skal til, inden musikken kan spille.

”Sidste år var jeg også en del af KulturCrew og det sjove er, at jeg også var med, dengang jeg gik i folkeskolen”, siger Jesper Brøtzmann, som nu er uddannet tekniker.

For skoleeleverne sluttede dagens i Sønderborghus med, at der kom 80 andre elever og hørte en koncert.

Formålet med dagen var at styrke elevernes kompetencer som kulturværter og arrangører og give dem redskaber til at planlægge, formidle og gennemføre kulturelle aktiviteter på deres egne skoler.

Læs også...  82 års dagen for flystyrtet ved Karlsminde

GÅET GLIP AF .. ?