Lokalhistorisk Arkiv i Sønderborg fortæller:
I et fødselsdagsinterview i anledning af overlæge Willie Leschlys 50 års fødselsdag kunne man i Social-Demokraten” den 14. juli 1932 blandt andet læse:
“Vor tids sygdom er vor selvoptagethed, og den har skylden for, at vi opdager flere skrøbeligheder og sygdomme nu end før og ofte er det en tung lod at være læge, der er alt for mange, som vi ikke kan gøre noget for”
Tænker De I denne forbindelse på kræft?
”Nej, mine tanker gjaldt særlig gigt. Ganske vist er gigt jo ikke en farlig sygdom i den forstand, at man dør af den, men den gør sine stakler til invalider, og den er en frygtelig pine for mange. Vi kan kun lindr,e ikke effektivt hjælpe dem, for endnu ved vi kun lidt om, hvad der er gigtens årsag. Engang vil vi dog få løst den gåde, og da vil gigt blive trængt tilbage, akkurat som fordums soter, som f.eks. tyfus og kolera nu er blevet sjældne gæster i de civiliserede samfund. Det vil ske engang – måske i morgen den dag, men muligvis heller ikke før vore børnebørns tid.”
Sukkersyge er jo et af Deres hovedemner. Også den synes man er mere udbredt eller i hvert fald mere omtalt nu end tidligere?
”Det kan ikke nægtes, at der er en vis stigning at spore, men også den kan forklares simpelt ved, at lægerne får langt flere tilfælde til undersøgelse og behandling end i gamle dage”.
Kan sukkersyge helbredes?
”Forbigående helbredes ja, men ikke varigt. Takket være insulinet kan vi nu forlænge de sukkersyges levealder praktisk talt til normalalderen”.
Det er en almindelig populær antagelse, at sukkersyge kan opstå ved at spise for meget sukker. Hvad mener videnskaben om dette?
”Vi står desværre næsten på bar bund i spørgsmålet om sukkersygens årsager, men de amerikanske læger er inde på den tanke. De der nævner og henviser bl.a. til, at sukkersygens stigning falder sammen med de sidste 20 års enorme stigning af sukkerforbruget”.
Hvad er insulin?
”Det ved vi endnu ikke. Vi kender kun insulinets virkninger, ikke dets stofnatur. Vi ved, at når vi gør et bestemt udtræk af sunde bugspytkirtler og tilfører de sukkersyge det, optages det af disses syge kirtler og erstatter i dem, hvad de ikke selv kan fremstille”.
I gamle dage brugte man brændevin overfor sukkersyge, men insulinet har vel nu helt afløst alkoholkuren?
”Ja, der er næppe nogen læge mere, som ordinerer brændevin mod sukkersyge”.
Dr. Med. Willie Leschley var en fremtrædende dansk læge og overlæge, som spillede en central rolle i det sønderjyske sundhedsvæsen efter genforeningen i 1920.
