Aabyhøj gæster Linak Arena i vaskeægte topopgør

Aabyhøj gæster Linak Arena i vaskeægte topopgør
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

På mandag, 2. Pinsedag, kl. 13.00 danner Linak Arena i Guderup rammen om et spændende og yderst vigtigt opgør i Jyllandsserien, når topholdet fra Aabyhøj IF gæster FC Sønderborg.

Der er lagt op til et vaskeægte topbrag mellem rækkens nummer 1 og nummer 3 i en utrolig tæt og spændende pulje. Begge hold kæmper med i toppen, og kampen kan få stor betydning for resten af sæsonen. Vinderen kan for alvor rette blikket mod oprykning, mens taberen må begynde at kigge sig over skulderen i den tætte stilling, skriver FC Sønderborg.

Det smukke idrætsanlæg i Guderup byder på flotte rammer, musik, spænding og masser af præmier. Med udsigt til dejligt pinsevejr er der lagt op til en fantastisk fodbolddag for både store og små.

Kom og støt holdet i jagten på de vigtige point.

Læs også...  Fortryllende blokfløjtekoncert på biblioteket

GÅET GLIP AF .. ?