Tirsdag den 5. maj kl. 8.00 markeres 81-årsdagen for Danmarks befrielse med en mindegudstjeneste i Christianskirken ved sognepræst Lars Astman Smedemark.
81 år er gået, siden Danmark genvandt sin frihed.
81 år siden mørket måtte vige, og lyset igen fik plads.
Vi samles i kirken for at mindes dem, der kæmpede, dem, der bar håbet – og dem, der aldrig vendte hjem, skriver kirken.
Herefter fortsætter højtideligheden med kransenedlæggelse i Mindelunden på kirkegården. Her vil der blive lagt kranse til ære for de faldne frihedskæmpere samt de grænsegendarmer, der mistede livet i tysk fangenskab.
Arrangementet er en del af en mangeårig tradition sammen med 4. maj komiteen, hvor lokalsamfundet samles for at mindes og ære dem, der ofrede livet under besættelsen.



