Als-Fynforbindelsen på dagsordenen på Christiansborg

Als-Fynforbindelsen på dagsordenen på Christiansborg
Benny Engelbrecht. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Interessen for en fremtidig fast forbindelse mellem Als og Fyn er stor blandt nyvalgte og genvalgte folketingsmedlemmer i Sydjylland og på Fyn. Det kan de socialdemokratiske  folketingsmedlemmer Benny Engelbrecht og Thomas Skriver Jensen i al fald konstatere på dagen, hvor de har inviteret deres kolleger til en rundbordssamtale om projektet, der forventes at ligge en endelig forundersøgelse klar for sidst på året. Forundersøgelsen blev sat i gang som en del af infrastrukturaftalen i 2021 og senere suppleret i finanslovsaftalen for 2024.

”Det kan godt se ud som om, vi må hente ekstra stole ind med alle de tilmeldinger, vi har fået. Men det klarer vi også nok”, siger en tilfreds Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse. Socialdemokratiet.

”Det er enormt positivt, at der er så stor interesse for at blive klædt på i forhold til dette projekt, der vil have stor betydning for borgere og erhvervsliv på Fyn og i Sydjylland”, tilføjer Thomas Skriver Jensen, der er valgt på Fyn.

En fast forbindelse mellem Als og Fyn vil skabe en direkte vej- og transportkorridor mellem Sydjylland og Fyn og dermed forbinde Region Syddanmark endnu bedre. Projektet forventes at styrke mobiliteten, forkorte rejsetiden og forbedre adgangen til arbejdspladser, uddannelse og erhverv på tværs af landsdelene. I en tid med jævnlige kødannelser på det eksisterende vejnet, er emnet ikke blevet mindre aktuelt.

”For os er det vigtigt at forbindelsen vil understøtte vækst i erhvervslivet og dermed beskæftigelsen, skabe bedre rammer for turisme og bidrage til et mere sammenhængende dansk infrastrukturnet”, forklarer Thomas Skriver Jensen.

”Desuden er projektet en mulighed for at aflaste eksisterende vejforbindelser og styrke robustheden i den nationale transportinfrastruktur. Det var et klart sigte allerede da projektet blev en del af infrastrukturplanen”, tilføjer Benny Engelbrecht, der selv havde ministeransvaret da planen blev til med et meget bredt flertal i Folketinget.

Læs også...  Nyt samarbejde med Klimaskovfonden skal sikre mere skov

GÅET GLIP AF .. ?