Anders Krohn er ny medejer i Louis Nielsen i Sønderborg

Anders Krohn er ny medejer i Louis Nielsen i Sønderborg
Louis Nielsen-ejerne Kasper Dueholm Nørgaard og Anders Krohn. Foto: Camilla Krohn. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Anders Krohn er fra i dag, søndag, ny indehaver og ansvarlig for det optiske område i Louis Nielsen i Sønderborg. Den 32-årige optometrist kom til butikken i 2022 og er siden blevet så glad for Als, at han har slået rødder.

Anders Krohn vil fremover eje og drive Louis Nielsen-butikken sammen med Kasper Nørgaard, der har været i butikken siden 2013. Sebastian Parada, der indtil nu har været medindehaver, fortsætter i butikken som optometrist.

Vejen til at blive indehaver begyndte i 2022, hvor Anders Krohn via sit netværk i Louis Nielsen kom til butikken i Jernbanegade som optometrist. Han er uddannet fra Optikerhøjskolen i Randers i 2021 og var under uddannelsen i praktik i Louis Nielsen på Bornholm.

”Det var via mit netværk i Louis Nielsen, jeg fik job i butikken i Sønderborg, selvom jeg på det tidspunkt boede i Aarhus for at læse en overbygning på optometristuddannelsen. Jeg blev hurtigt glad for Sønderborg og butikken – og så har jeg altid drømt om at være med til at præge stedet”, siger Anders Krohn til Nært & Nyt.

I 2023 og 2024 gennemførte han det interne lederudviklingsforløb og han har siden haft titel som souschef og butikschef som forberedelse til at købe sig ind som medejer af butikken i Jernbanegade.

”Det er en drøm, der nu bliver til virkelighed. Kasper Dueholm Nørgaard og Sebastian Parada har bakket mig op hele vejen, og det betyder meget”, siger Anders Krohn.

Fandt sig selv og kærligheden i Sønderborg

Sønderborg er ikke bare et arbejdssted for Anders Krohn. Det var her, han mødte sin kone, Melessa, som er fra byen, og de to har slået sig ned i Hørup. Nu har han boet i området i snart fire år.

”Jeg er blevet taget rigtig godt imod. Når jeg kører over broen til Sønderborg, så føler jeg, at jeg kommer hjem”, siger han.

Passer på kundernes syn med grundige undersøgelser

Som optisk partner har Anders Krohn fremover det faglige ansvar for butikkens synstest med sundhedstjek, og han lægger stor vægt på de grundige undersøgelser.

”Vi vil gerne hjælpe så mange som muligt med at passe på synet ved jævnlige synstest med sundhedstjek. Via grundige undersøgelser med vores OCT-scanner finder vi ugentligt tegn på visse øjensygdomme hos kunderne, og vi hjælper dem videre til øjenlægen via vores netværk af øjenlæger”, siger Anders Krohn.

Butikken markerer, at Anders Krohn er ny medejer med en velkomstreception torsdag den 5. marts fra klokken 15, hvor der er kaffe, kage og godt til ganen – og også et særligt velkomst-tilbud med 50 procent rabat på brilleglas, når du vælger stel fra 795 kroner.

Læs også...  Kom ombord og se skonnerten Lilla Dan - du kan også tage med på en sejltur

GÅET GLIP AF .. ?