Socialdemokratiet har et mål om at styrke folkeskolen og har foreslået formueskatten som en måde at opnå det. Formueskatten er ikke et mål i sig selv.
”Det understreger min formand og statsminister også i JyllandsPosten i artiklen: Frederiksen åbner for farvel til formueskat og gensyn med Store Bededag”, siger folketingsmedlem og -kandidat Benny Engelbrecht til Nært & Nyt.
Glad for partier bakker op
”Jeg er glad for, at flere af partierne i denne valgkamp er tilkendegivet at man vil styrke folkeskolen. Det er jeg sikker på, kan blive gennemført på den anden side af valget. Jeg har også noteret mig, at der er partier, der ikke kan se sig i en formueskat. Også partier i det man definerer som ’rød blok’. Her er det afgørende for mig, at man i en forhandling finder finansiering, der er socialt retfærdig. Så når det eksempelvis er foreslået at pensionisters vilkår skal forringes for at finansiere bedre folkeskole, så er det ikke et alternativ, jeg kan se for mig”, siger han.
I debatten om formueskatten har Enhedslisten ved Pelle Dragsted hængt en række navngivne personer ud på sociale medier.
”Det er efter min mening meget grænseoverskridende og stærkt kritisabelt. Man er velkommen til at være uenige, men debatten bør foregå sagligt”.
Formueskat er ikke helt så negativ
Benny Engelbrecht deler ikke den vurdering af negative konsekvenser for arbejdspladser som nogen, herunder Dansk Industri, har fremført.
”Men det ændrer ikke ved, at det er helt legitimt, at man som virksomhedsejer udtaler sig om politik, der kan berøre en selv. Et enkelt aspekt savner jeg dog i debatten og det er at langt de fleste virksomheder, der bidrager med filantropiske donationer til civilsamfundet, gør det via en særlig skattebegunstiget ordning – typisk via en erhvervsdrivende fond”, siger det socialdemokratiske folketingsmedlem.
“Det drejer sig eksempelvis om virksomheder som LEGO, Carlsberg, NOVO Nordisk og også lokale virksomheder som Danfoss via Bitten & Mads Clausens Fond, stiftet i 1971 og om LINAK, hvor den erhvervsdrivende fond blev etableret i 2019. Den ordning med erhvervsdrivende fonde er en særlig dansk model, der også giver en lang række andre skattefordele og, nok så væsentligt, beskyttelse, af virksomhederne mod udenlandske opkøb. En del af den særlige konstruktion er i øvrigt, at de milliardformuer, der er placeret i de erhvervsdrivende fonde, ikke tæller med i opgørelsen af personlige formuer. Dermed bliver de hverken beskattet i forbindelse med generationsskifter eller som en del af en eventuel formueskat”.
Omfattende skattebesparelse
”Samlet er ordningen med erhvervsdrivende fonde en af de mest omfattende skattebegunstigelser, der findes i de danske erhvervsstøtteordninger, men netop fordi den er med til at sikre, at danske virksomheder bliver i Danmark, er den yderst værdifuld for vores samfund. I 2024 medførte ordningen at der blev udbetalt cirka 45 milliarder kroner i filantropiske bidrag til det danske civilsamfund. Havde ordningen ikke eksisteret, ville statens skatteindtægter naturligvis være betragteligt højere, men bidraget til civilsamfundet til gengæld også væsentligt lavere. Derfor ønsker jeg heller ikke at ændre på den model”, siger Benny Engelbrecht.
Hjalp selv fondene
”I min tid i Folketinget har jeg i øvrigt aktivt arbejdet for at gøre det lettere for danske familieejede virksomheder at etablere erhvervsdrivende fonde. Det gjorde jeg blandt andet da jeg for år tilbage var skatteminister. Jeg kan konstatere, at det blandt andet førte til, at LINAK stiftede en erhvervsdrivende fond i 2019 og at de dermed også har fået mulighed for at opnå de skattemæssige fordele det medfører, blandt andet når der gives filantropiske donationer”.
