Omkring klokken to – natten til onsdag – ringede en beboer i Hvedemarken i Sønderborg til politiet og fortalte, han havde hørt et brag.
“Kort tid efter ringer endnu en og han fortæller, hans bil er ‘sprunget i luften’ og skaderne er kommet inde fra bilen”, siger politikommissær Thomas Jæger. Politiet mener, det er fyrværkeri, der er brugt.
“Der er set to unge mænd, som kørte fra stedet på knallert og vi vil meget gerne høre fra vidner, som har set eller ved noget, der kan hjælpe os i opklaringen af sagen”, siger Thomas Jæger.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


