Tæt på midnat – torsdag – standsede en politipatrulje en 30-årig mand fra Sønderborg, som kørte på elknallert ved Rutebilstationen.
“Det gjorde de, fordi han kørte uden hjelm og betjentene skønnede desuden, at han var påvirket af både alkohol og stoffer, så han blev sigtet og anholdt”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi.
“Det viste sig også, at den 30-årige var frakendt retten til at køre knallert og at knallerten var stjålet ved Alsion tilbage i december”.
Politikommissæren fortæller også, at manden havde en skruetrækker i den ene sok.
“Og det udløste en sigtelse efter Våbenloven”.
Der er taget en blodprøve på knallertkøreren og resultatet fra den bliver afgørende for, om han tiltales for at køre påvirket.

