Ganske kort efter midnat – natten til torsdag – blev Beredskab Sønderborg og Søredningstjenesten samt overfladeredderne fra Augustenborg Bro Frivillige Brandværn og også redningsbåden fra Havnbjerg kaldt til en melding om en drukneulykke ved Alssundbroen.
Der kom også en redningshelikopter.
”Der var ingen i vandet, men vedkommende – en ung kvinde – blev fundet i god behold”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Jesper Grau til Nært & Nyt.
Et vidne fortæller til Nært & Nyt, at den unge kvinde var gået ud på broen og derefter kravlet over afspærringen ved brokanten – og kort tid efter var hun kravlet ind igen og gået i land.


