Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige genopstiller ikke

Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige genopstiller ikke
Bo Klaies Christensen skal ikke i valgkamp. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Efter grundig overvejelse har Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige valgt ikke at genopstille til det kommende kommunalvalg.

“De seneste mange måneder har vi i lokalforeningen arbejdet intenst på at opbygge et stærkt kandidathold og en solid organisation i kommunen. Ærligt erkender jeg, at vi ikke er nået i mål. Det synes jeg er rigtigt ærgerligt, da jeg i det lokalpolitiske arbejde stort set har fået opfyldt alle vore mål fra valgprogrammet ved seneste valg, inklusive besparelsen på over 100 millioner kroner”, siger Bo Kleis Christenseni en pressemeddelse.

Partiet gennemgår i øjeblikket en positiv omstrukturering på landsplan for at styrkes på baggrund af vores kerneværdier, og dette arbejde bærer allerede positivt frugt. Den nødvendige fokusering har betydet, at vi lokalt i Sønderborg har mistet noget af det momentum, der er nødvendigt for at gennemføre en god valgkamp på den rette måde.

”Vi ønsker derfor hermed de øvrige partiers kandidater en god og sober valgkamp. For Nye Borgerlige i Sønderborg er det et bump på vejen – men det er ikke endestationen. Vores gode lokalbestyrelse og jeg vil i stedet bruge tiden på at bygge partiet endnu stærkere op, så vi kan vende tilbage til næste valg på et mere solidt fundament.”

 

Læs også...  Fire udvalgsformænd føler på ingen måde de bliver modarbejdet
Politisk annonce – Dansk Folkeparti
POLITISK REKLAME
Sponseret af Stefan Lydal for Dansk Folkeparti
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?