Red Barnets børnefamilier i Familieoplevelsesklubben gav vinterferien et herligt startskud, nemlig Superhelte Akademi!
Forhindringer – lige fra klatrevæg, boldkast til skateboarding – var blot nogle af de udfordringer, der ventede forude for de modige børn og voksne, som holdvis skulle klare alle opgaver for at kunne gennemføre og dermed vinde Superhelte Akademiet, skriver Red Barnet.
Kernen i det hele var teamwork og at hjælpe hinanden – og netop med afsæt i det lykkes det alle holdene at komme i mål. Børnene var lykkelige og glade – da én blev spurgt, hvad det bedste ved dagen var, lød svaret: “Det hele”.
Og ’det hele’ giver måske netop stof til eftertanke – at livet bl.a. handler om at hjælpe andre.



