Boganmeldelse: 40 fortællinger – en bog om headhunting

Boganmeldelse: 40 fortællinger – en bog om headhunting
Allan Breckling anmelder 40. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Bogcafévært Allan Breckling anmelder 40 fortællinger:

Der er nok ikke mange, der er klar over, at der bevæger sig en ’hovedjæger’ rundt iblandt os i byens gader.  Men man kan være helt afslappet – der er tale om John Lohff, som i disse dage har 40 års jubilæum som hovedjæger og jeg må nok hellere i en fart bruge betegnelsen headhunter.

John Lohff har  fået udgivet sine erindringer fra sit arbejde igennem 40 år og bogen har titlen: 40 fortællinger – en Headhunters beretninger.

Der er mange myter og negativitet om det private erhvervslivs  virke – om bestyrelser og det offentliges virke, men når man læser John Lohffs 40 fortællinger bliver myterne gennemhullet med klarhed og ægthed.

John Lohff ved, hvad der skrives om – han er selv klart dybt inde i begrebet om det at være headhunter  – at finde den rigtige leder – de rigtige til bestyrelsesposter – den rigtige formand og fortæller indtrængende om, hvor vigtigt det er at finde den ’rigtige’ til de poster der søges personer til – og sandelig også at medmenneskeligheden skal være til stede. Viden om de psykologiske udfordringer der  kan og vil opstå i forbindelse med ansættelse og sandelig også ved fyringer. Fat mod, skriver John Lohff.

Her vil jeg hævde at John Lohffs bog kan bruges på alle niveauer – selv hvis man vil åbne en lille kiosk eller en café, om man vil – bogen har værktøjer man kan bruge for at opnå en succes som erhvervsmand/kvinde. Uvurderligt værktøj for det virke man vil have eller måske allerede har…

Om man er erhvervsorienteret eller ej – må selv jeg erkende, at der er sandelig megen ny viden at hente – John Lohff har ingen hemmeligheder – ingen skjult dagsorden, men fortæller hæderligt og ligefremt om sit lange virke og deler rask ud af sin enorme viden, så alle kan være med og få udbytte af dette fascinerende værk!!

Faktisk burde samtlige gymnasier og handelsskoler omgående tilegne sig  de 40 fortællinger til undervisningsbrug.

Det har også været en fornøjelse for én gangs skyld at læse andet end kriminalromaner, der oversvømmer Danmark i tide og utide.  Og så læse noget, noget andet der er ligeså spændende. Måske endda mere end bare det!

Men læs nu selv – boghandleren har den. Headhunt værket ret hurtigt.

Læs også...  Torsdagstræffet for veteranbiler: Ny lokation – samme gode stemning
Politisk annonce – Socialdemokratiet
POLITISK REKLAME
Sponseret af Socialdemokratiet
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?