Bombetrussel på skole – forældre skal tage en snak med deres børn

Bombetrussel på skole – forældre skal tage en snak med deres børn
Foto · af: Ole Kæhler
112

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Politiet og Sønderborg Kommune opfordrer nu kraftigt forældre til elever på Nordals Skolen til at tage en alvorlig snak med deres børn. Baggrunden er, at der på skolen er fundet en seddel, hvor en elev truer med at sprænge flere bomber på skolen i morgen, fredag.

”Vi anser det for at være en tom trussel. Brevet henviser til angrebet mod de to tårne i New York den 11. september 2001. En klasse på skolen blev i sidste undervist terrorangrebet, så vi regner med, at en elev er blevet inspireret af det”, siger vicepolitiinspektør Allan Dalager i en pressemeddelelse.

Politiet og skolen er i løbende dialog om situationen, og skolen har her til formiddag orienteret forældrene.

”Selv om vi ikke tror, der er alvor bag truslen, så foretager vi os visse politimæssige skridt og opfordrer i samarbejde med skolen til, at alle forældre taler et alvorsord med deres børn. Det er i mine øjne en helt uacceptabel opførsel, hvor man dels truer andre med en meget alvorlig handling, dels uden grund skaber utryghed hos mange”, siger vicepolitiinspektøren.

Politiet arbejder fortsat på at finde frem til brevskriveren, ligesom man arbejder sammen med skolen om at sikre trygheden. Blandt andet vil forebyggelsesmedarbejdere fra politiet i morgen, fredag, være på skolen sammen med SSP-medarbejdere for at tale med eleverne, hvis der bliver brug for det.

Læs også...  Mette fra hjemmeplejen på Nordals fik en flot buket

GÅET GLIP AF .. ?