Fredag formiddag blev der kort efter klokken 10 ringet 112, fordi der var brand i en skorsten på Dalsgårdvej i Gråsten.
Gråsten Frivillige Brandværn rykkede ud og det samme gjorde Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen.
“Ilden var næsten gået ud, da vi kom til stedet og i eftermiddag kommer der en skorstensfejer, som fejer skorstenen igennem og tjekker den efter – og så kan der komme varme i huset igen”, siger Bo Olesen til Nært & Nyt.


