På Kettingvej i Augustenborg, sprang der i formiddags en hydraulikslange på en lastbil, hvilket førte til, at der blev spildt hydraulikolie på vejen.
“Brandfolkene fra Augustenborg/Bro Frivillige Brandværn rykkede ud med ‘kattegrus’, skovl samt kost og fik ryddet det værste op. Efterfølgende kom Egen Frivillige Brandværn med deres tankbil, og spulede vejen ren med en blanding af olieopløsende sæbe og masser af vand”, fortæller indsatsleder hos Beredskab Sønderborg, Bo Olesen til Nært og Nyt.



