Når man researcher perioden omkring genforeningen, støder man på mange stærke holdninger og politiske prioriteringer. Selv den danske regerings rolle i processen kan overraske.
Det fortæller historiker og forfatter Pernille Schou, når hun besøger Brecklings Bogcafé i Café Alsion på søndag klokken 15.
”Under Første Verdenskrig havde vi i Danmark en ganske tyskvenlig regering, og det fortsatte også efter krigen, hvor det nok kom bag på mig, hvor langt man var villig til at gå for at indgå en aftale om en ny grænse direkte med Tyskland. Som historiker har det været interessant at dykke ned i materialet og prøve at formidle kompleksiteten og de vidt forskellige interesser i perioden. For eksempel syntes jeg, det var interessant at opdage, at når Frankrig pressede så meget på for at Danmark skulle tage mere af Tyskland, skyldtes det ikke kun hævngerrighed, men også at det var i Frankrigs interesse, at Tyskland havde mere end én urolig grænseregion, når de selv tog så store områder tilbage”, siger Pernille Schou.
Pernille Schou kombinerer historiske fakta med klassiske krimiplots i sine genforeningskrimier og det fortæller hun om i en samtale med Allan Breckling, når de to mødes i Brecklings Bogcafé .
Vil du høre Pernille Schou i Brecklings Bogcafé kan du købe en billet for 139 kroner – og det er eksklusiv kaffe og kage – og så du kan høre hende fortælle både om Mord i delegationen og Liget i labyrinten – og måske løfter hun også sløret lidt for, hvor handlingen går hen i tredje bind, Vidnet i vogn 12, der udkommer til marts.
Det tilmelder dig ved at sende en mail til acharling@gmail.com og fortælle, dit navn samt hvor mange pladser, du bestiller.
Du kan også betale via MobilePay 5240 6616 – og husk at skrive dit navn.

