Mandag aften var folkeskolerne emnet i en valgdebat på Knøs’ Gård i Hørup og det var Skolelederforeningen og Sønderborg Lærerkreds, der havde sat scenen med Jesper Højmark Esbensen fra Konservative, Niels B. Simonsen fra Danmarkdemokraterne, Jesper Smaling fra Socialdemokratiet, Johanna-Maria Precht fra Enhedslisten, Thomas Bjørn-Lüthi fra Liberal Alliance, Jimmy Simonsen fra Venstre, Susanne Blegvad Posselt fra SF, Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti, Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti, Jesper de Olivieira Hansen fra Moderaterne og Poul Harald Holm fra Kristendemokraterne i panelet.
“Demokrati forudsætter, der er nogen, som gider stille op og det gør I”, sagde ordstyrer Anders Bondo Christensen, som er tidligere lærer.
“Og Jer, der sidder i salen, skal endelig komme med spørgsmål og vil I bare brokke jer, så kan I gøre det efter valgmødet”, sagde han. Spørgsmålet, som det først handlede om var: Hvordan gør vi folkeskolen attraktiv for alle elever?
“Vi skal give skolerne ro og lærerne plads til, at de kan bruge deres faglighed og der skal også være plads og tid til at snakke med den enkelte elev. Lærere skal kunne følge, at de gør en forskel”, sagde Susanne Blegvad Posselt, som er fra SF.
Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti er ikke klar til at komme med en plan for alle folkeskolerne.
“Vi skal ikke låse os fast på en løsning, men give frihed til de enkelte skoler”, sagde han.
Jimmy Simonsen fra Venstre ser en mulig løsning i to-lærerordningen, hvis der kommer faglighed bag den.
“Det har selvfølgelig en pris – og specialområdet er dyrt for de skoler, som elever til specialklasserne. Vi skal se, om vi kan få nogle af de penge tilbage til almenområdet for det vil hjælpe”, sagde Jimmy Simonsen.
Der render 4. g’ere rundt og underviser
“Politikere snakker meget om faglighed, så hvorfor render der 4.g’ere rundt i folkeskolerne og underviser. 20 procent af underviserne har ikke en læreruddannelse”, sagde ordstyrer Anders Bondo Christensen.
Jesper Smaling fra Socialdemokratiet sagde, at Byrådet har en ambition om faglighed.
“Og der er sat penge af til efteruddannelse”.
Thomas Bjørn-Lüthi fortalte, at nogle af de unge, som gik fra gymnasierne og direkte ind på lærerværelserne, er glade for at undervise og tager en lærerudddannelse.
“Og her i Sønderborg har vi nogle mennesker, der spotter talenter og får dem guidet i uddannelse”, sage Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti.
Børns trivsel og læring
Når lærerne skal støtte børns trivsel og læring, skal der tid til.
“På Alssundskolen kan vi stille elever fri, når det ikke giver mening, de er med i undervisningen og det kan vi, fordi vi har specialklasserne”, sagde Poul Harald Holm fra Kristendemokraterne.
“Løsningen er at sætte økonomien fri på de enkelte skoler”, sagde Jesper de Olivieira Hansen fra Moderaterne.
“Vi skal have uddannede lærere. 4.g’ere er en spareøvelse”, sagde Jimmy Simonsen.
Stefan Lydal mener, at skolerne skal inkludere, hvor det giver mening og gøre det ud fra en økonomisk model.
“Altså må vi have en anden økonomifordeling, så det ikke koster skolerne at sende elever til specialklasserne”, sagde han.
Byrådet vil ikke folkeskolen
Jesper Højmark Esbensen mener, at problemet er, at Byrådet aldrig har prioriteret folkeskolen.
“Først for et par år siden kom Skolernes Årti med penge til at renovere bygningerne. Sønderborg vil ikke folkeskolerne”.
Har vi råd til de små skoler?
Der er meget stor forskel på, hvad det koster for hver elev på eksempelvis Dybbøl-Skolen og på skolen i Rinkenæs. Et sprøgsmål er, om vi har råd til det.
“Jeg mener, at det eneste vi kan gøre, det er at hæve kommuneskatten, for så får vi råd til de skoler, som vi gerne vil have”, sagde Johanna-Maria Precht fra Enhedslisten.
Jesper Smaling fortalte, at der i 2026 er sat 436 millioner kroner af til folkeskolerne.
“Og tildelingsmodellen til de enkelte skoler skal der kigges på i det nye år”.
Der er meget stor forskel på prisen for en elev på eksempelvis Dybbøl-Skolen og skolen i Rinkenæs. Det er vi ganske enkelt nødt til at kigge på”, sagde han.
Jimmy Simonsen synes ikke, at elever skal inkluderes for inklusionens skyld, selvom det gavner økonomien.
“Men de skal heller ikke sendes til en skole langt fra hjemmet og legekammeraterne”.
Her kom Stefan Lydal på banen og fortalte, at da han gik i folkeskolen i Odense, var der to af hans legekammerater, som blev flyttet i specialklasse.
“Men når skolen sluttede så blev de kørt i SFO på deres lokale skole”, sagde han og derved beholdt specialklassebørnene kontakten til deres legekammerater.
Som meget andet, så handler folkeskolerne om penge.
“Og penge er et spørgsmål om prioritering og jeg mener, folkeskolerne er vigtigere end DGIs Landsstævne, Spejderlejr og Tour de France”, sagde Jesper Højmark Esbensen.
Stefan Lydal vil hellere flytte penge fra den ikke lovpligtige modersmålsundervisning, skolelevers buskort og ungdomskort til folkeskolerne.
Hvordan styrker vi almenområdet i folkeskolerne?
“Jeg vil bare lige sige, at 25 pubertetsbørn i en klasse ikke er til at holde ud som lærer – og om nogle år begynder vi vel at tale om tre-lærer-ordninger og færre elever i klasserne. Lige nu er der individueller aftaler for flere af børnene i en klasse. Det er jo ikke fællesskab og jeg tænker på, hvad der galt med vores børn”, sagde Johann-Maria Precht fra Enhedslisten.
“Det vil styrke almenområdet, hvis ikke der var ‘tvangs-inklusion”, sagde Susanne Blegvad Posselt fra SF.
Thomas Bjørn-Lüthi fra LA vil slippe skolerne løs, havde synlige ledelser, som arbejder tæt sammen med lærerne, som skal arbejde i teams.
Ifølge Sønderborg Lærerkreds, så ser vi ind i en tid med færre børn og skolerne får penge, så de kan drifte, men ikke inkludere. Det gør, at flere vælger at sende deres børn i privatskoler.
Niels B. Simonsen fra Danmarksdemokraterne er gymnasielærer og han fortalte, at der er mange af hans kolleger, der fravælger folkeskolen.
