Lokalplan for Stryhns blev godkendt i Byrådet

Lokalplan for Stryhns blev godkendt i Byrådet
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

For en uge siden godkendte Økonomi- og Strategiudvalget forvaltningens lokalplanforslag for Gråsten Salater i Gråsten. Stryhns, der ejer Gråsten Salater, vil gerne udvide.

Og i dag, onsdag, blev den godkendt af et enigt byråd.

“Det er vigtigt, at vi giver Stryhns lov til at udvide, fordi det gør, at de bliver her”, sagde borgmester Erik Lauritzen.

Lokalplanen muliggør en udvidelse under hensyntagen til omgivelserne såvel som eksisterende erhvervsbebyggelse i lokalplanområdet. Derudover sikres områdets adgangsforhold, trafikafvikling og parkeringsforhold med lokalplanen, ligesom der sikres nødvendig støjafskærmning i forhold til tilstødende boligområde samt nødvendige anlæg til forsinkelse og rensning af overfladevand.

“Det var en udforende lokalplan, hvor hensynet til naboerne og tilkørselsforhold skulle balanceres. Det lykkedes og vi kan fortsat få lokalt produceret kartoffelsalat”, sagde Tage Petersen fra Venstre.

Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti synes, det er positivt, Byrådet giver Stryhns mulighed for at fremtidssikre.

“Der var en del bekymringer fra naboerne, men det er tænkt ind i lokalplanen, så vi fra Dansk Folkepari stemmer for”, sagde Tobias Brus Mikkelsen.

“Og jeg kan ikke forestille mig, at Gråsten Salater ikke skal ligge i Gråsten”, sagde Venstre-manden Daniel Staugaard og krydrede sit indlæg med en masse ord om, hvor fantastisk reoulade fra Gråsten er.

Læs også...  Debat: Der mangler unge i kommunalpolitik – men ikke hos Slesvigsk Parti 

GÅET GLIP AF .. ?