Spidskandidat Jesper Højmark Esbensen, Konservative, skriver:
Penge er nødvendige for at få samfundet til at hænge sammen. Men vigtigere end kroner og ører er vores børn. De er Sønderborgs og Danmarks fremtid. Derfor bør det være kommunens første prioritet at sikre en folkeskole, hvor børn trives, bliver dygtige – og lærer at tage del i fællesskabet.
Der er sat 500 millioner kroner af over 10 år til renovering af skolerne. Det er et godt skridt – men måske ikke nok. Mange af vores skoler er præget af årtier uden tilstrækkelig vedligeholdelse, og det ses. Børn og lærere skal have ordentlige rammer. En skole skal være et sted, man har lyst til at sende sine børn hen – et sted, der udstråler kvalitet og respekt for lærernes vigtige arbejde.
Men mursten alene skaber ikke en god skole.
Det gør dygtige lærere og tydelige værdier. Vi skal kunne tiltrække lærere, der både kan og vil undervise i et klasselokale med mange forskellige kulturer og baggrunde – både de kulturelle forskelle fra indvandringen og de “subkulturer”, som individualiseringen og de sociale medier har skabt blandt unge.
Derfor skal vi turde tage diskussionen om mindre inklusion, mere holdopdeling og flere tolærerordninger, hvor det giver mening. Det handler ikke om at opgive fællesskabet – men om at give børn de bedste betingelser for at lære.
Samtidig skal vi give friheden tilbage til skolerne.
De, der står tættest på eleverne og forældrene, ved bedst, hvor skoen trykker. Skoleledelser og lærere skal have frihed til at tilpasse klassestørrelser og ressourcer efter elevernes behov – ikke efter skemaer i et regneark på rådhuset.
Endelig må vi som forældre også tage vores del af ansvaret. Forældrene er en del af årsagen til den individualisering, vi ser i dag – men også nøglen til at genopbygge respekt og fællesskab. Det starter med små ting: At børn møder til tiden, har lavet deres lektier og en ordentlig madpakke med i tasken.
Læreren er ikke en servicearbejder – han eller hun er en bærende søjle i vores samfund. Hvis vi vil have stærke børn, skal vi give dem stærke skoler. Og det kræver, at vi som kommune tør prioritere dannelse, ansvar og kvalitet – ikke bare drift.
