Spidskandidat Susanne Blegvad Posselt, SF, skriver:
Debatten om skolemad fylder i øjeblikket i mange kommuner – også i Sønderborg. Til næste år får vi, som mange allerede har redegjort for, en forsøgsordning med skolemad, og jeg forstår godt begejstringen. Et godt måltid i løbet af skoledagen kan være med til at styrke både trivsel og læring. Men jeg vil gerne slå fast: Det må ikke ske på bekostning af skolens kerneopgave.
Vi står midt i en tid, hvor mange skoler allerede er presset til det yderste. Der mangler voksne i klasserne, ressourcer til inklusion og tid til forberedelse. Hvis skolemad skal blive et godt og bæredygtigt tilbud, må det ikke finansieres af skolens eget budget – og det må ikke ske på bekostning af læring, trivsel og nærvær.
Jeg vil som SF’s spidskandidat i Sønderborg arbejde for, at vi går til sagen med omtanke og samarbejde – på tværs af partier, faggrupper og forældre. Vi skal gøre forsøget klogt – og tage ved lære af dem, der har prøvet det før os.
Sverige har over 70 års erfaring med skolemad. Og der er bestemt noget at lære – også af deres fejl. Ifølge den svenske Skolmatskommission peges der blandt andet på:
Store variationer i kvalitet og ernæringsværdi mellem kommuner, hvilket skaber ulighed.
Utilstrækkelig inddragelse af elever og forældre i udviklingen af skolemadens indhold og organisering.
Voksende madspild, især når retterne ikke rammer elevernes smag.
Økonomisk usikkerhed og forskellige kommunale budgetter, som gør langsigtet planlægning vanskelig.
Den viden skal vi bruge herhjemme. Det er ikke nok at ville det godt – det skal også gøres godt.
Vi skal også huske, at rigtig mange børn i dag har en sund og god madpakke med hjemmefra. Og der, hvor skolen oplever, at det halter, er der allerede i dag bevågenhed om at finde gode løsninger. I udskolingen er udfordringen en anden – her ser vi, at unge går ned i byen i frikvarteret og vælger det usunde. Her kan skolemad og kiosker med sundere alternativer være en reel forbedring. Det handler måske også om at involvere de lokale købmænd.
Måske skal vi i Danmark ikke bare kopiere, men udvikle vores egen udgave af skolemad. En model, der passer til vores skolekultur, vores budgetter og vores samarbejde med forældre og elever. På den måde kan vi skabe en skolemad, der styrker fællesskab, læring og sundhed – uden at gå på kompromis med det, der allerede fungerer godt.
Skolemad er ikke et quick fix. Det er en investering – hvis vi gør det rigtigt. Og det kræver, at vi gør det sammen. På tværs af partierne, faggrupper og forældre.
Kilde:
Skolmatskommissionen (2024): Skolmatskommissionens slutrapport.
