På torsdag kl. 14-16 afholdes Demenscafé i Bakkehuset, hvor gode samtaler, erfaringer samt kaffe og kage udveksles med demens i fokus. Demenscafeen er for både pårørende og demensramte.
På åbningsdagen besøger musikterapeut Signe Kristiansen caféen, som vil fortælle om musikkens positive virkning og spille for de deltagende – en opløftende oplevelse for både sjæl og sanser, skriver arrangørerne.
Der er igen Demenscafé i Bakkehuset 22. oktober, 26. november og 21. januar.


