Den tyske skole, Lunden, gør Nordals interessant for nye tilflyttere

Den tyske skole, Lunden, gør Nordals interessant for nye tilflyttere
Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

I en tid, hvor vi styrker Nordals’ fremtid, må vi ikke svække det fundament, som skal tiltrække nye borgere og fastholde lokale familier.

Sådan lyder det fra Slesvigsk Parti efter Nært og Nyt fortalte, at den tyske skole og børnehave, Lunden, på Nordals er lukningstruet.

Ifølge Lena M. Hommelhoff, der er i bestyrelsen i børnehaven ved den tyske skole på Nordals, så foreslår Deutscher Schul- und Sprachverein nu, at skolen og børnehaven, Lunden, bliver lukket.

”Bygningerne trænger til en omfattende renovering og så mener foreningen, det giver mere mening bare at lukke ned”, sagde Lena M. Hommelhoff til Nært & Nyt.

“På Nordals er vi på vej fra krise til nye perspektiver. Offentlige og private investeringer skaber arbejdspladser, bosætning og turisme – udviklingen går den rigtige vej. Slesvigsk Parti har bidraget til den positive udvikling på Nordals. Det går stik imod tidens tendenser, hvis de tyske institutioner i Lunden skal lukke”, siger byrådsmedlem Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti.

”Vi har brug for attraktive skoler og dagtilbud, der afspejler mangfoldighed og giver forældre reelle valgmuligheder. De tyske institutioner er en vigtig del af det tilbud, som også gør Nordborg interessant for nye tilflyttere – ikke mindst familier sydfra, der kan finde et nyt hjemsted i mindretallets levende skole- og børnehavemiljø”.

 

Læs også...  Socialdemokratiet kommer med et socialpolitisk udspil

GÅET GLIP AF .. ?