På pressemødet onsdag eftermiddag, hvor politikere fra Byrådets partier fortalte om budgettet for 2026, glædede borgmester Erik Lauritzen siger over, at det for ottende gang lykkedes at alle partier bakker op om budgettet.
På sit partis vegne glæder han sig over, at der er 8,4 millioner kroner årligt til børn, skoler og til flere socialrådgivere på børneområdet. Omkring 40 millioner kroner til anlægsprojekter, på børne og ungeområdet herunder:
Børneunivers i Rinkenæs
Løsninger til pladsudfordringer på dagtilbud i Dybbøl
En varig løsning for Nydam Børnehus’ pladsudfordringer
På ældreområdet tilfører vi yderligere 3 millioner kroner til pleje og omsorg for det stigende antal +80-årige.
”Hvis Preben Storm havde været her, så ville han sige, at det betyder, at budgettet til ældrepleje samlet over de kommende år er løftet med 31 millioner kroner. På socialområdet fremtidssikrer vi med et øget driftstilskud Varmestuen i Kirkens Korshær Sønderborg, vi sikrer økonomi til at Sønderborg Kvinde- & Krisecenter kan oprette et ambulant rådgivningstilbud, vi tilfører personaleressourcer til botilbuddet Hertughaven, og ansætter en koordinator til at hjælpe borgere og pårørende ramt af PTSD”, sagde Erik Lauritzen.
”Og så skaber vi med aftalen grobund for rigtig meget udvikling i lokalområderne med initiativer som understøtter bosætning, fritidsliv, frivillige foreninger, infrastruktur, turisme og erhvervsudvikling”.
Du kan se budgettet og alle budgetaftalerne på kommunens hjemmeside.



