Vi er midt i sommerferien, og de første landmænd er i gang med at høste vinterbyggen. Det vækker mange gode minder fra min barndom på mine bedsteforældres gård, hvor jeg fra en tidlig alder var med både i marken og i stalden.

Netop derfor bliver jeg også trist, når jeg tænker tilbage på den seneste folketingsvalgkamp. For hvor blev respekten og værdigheden af i debatten om et erhverv, der gennem generationer har været en af grundstenene i vores samfund?

Lad mig slå fast, at hverken rent drikkevand eller dyrevelfærd er uvigtige emner. Tværtimod. Det er emner, som fortjener stor opmærksomhed. Men debatten fik efter min opfattelse hurtigt en negativ drejning mod landbruget som helhed. Erhvervet blev placeret i en skurkerolle, hvor nuancerne ofte forsvandt.

Særligt debatten om rent drikkevand savnede perspektiv. Gødning af marker blev hurtigt gjort til den eneste årsag på udfordringerne, og selvom området naturligvis kræver tilpasninger, tror jeg grundlæggende, at erhvervet er indstillet på at finde løsninger. Det er blandt andet hensigten med Den Grønne Trepart at skabe et grundlag for netop sådanne løsninger. Hvis vi giver processen den nødvendige arbejdsro, er jeg overbevist om, at parterne bag treparten vil bidrage konstruktivt, sådan som de allerede er i gang med på mange områder.

Min barndom på mine bedsteforældres gård gav mig også et indblik i forholdet mellem landmænd og dyr. Selvom dyrehold var en central del af driften, oplevede jeg altid stor respekt og omsorg for dyrene. Det er den samme tilgang, jeg møder, når jeg besøger landmænd i dag. Min generelle oplevelse er, at de ønsker de bedst mulige forhold for deres dyr.

Samtidig er det vigtigt at forstå de økonomiske realiteter. Hvis der eksempelvis stilles krav om mere plads til grise, vil det betyde, at der kan produceres færre dyr på samme areal. Det øger de faste omkostninger og dermed omkostningerne pr. produceret kilo kød. Den regning ender i sidste ende hos forbrugerne. Derfor bliver det lidt paradoksalt, når vi på den ene side ønsker bedre dyrevelfærd, men på den anden side efterspørger lavere fødevarepriser. Begge dele kan være svære at opnå samtidig.

Man har dog gode erfaringer fra Sverige, hvor dyrevelfærden er blandt de højeste i EU. Gennem mange års kampagner og mærkningsordninger er det lykkedes at få forbrugerne til at vælge svensk grisekød, så over 80 procent af det svinekød, der købes i Sverige, er svenskproduceret. Hvis vi ønsker samme udvikling i Danmark, kræver det en langsigtet og fælles indsats fra producenter, detailhandel og forbrugere.

Jeg skal understrege, at jeg ikke selv er uddannet inden for landbruget. Mine synspunkter bygger på egne oplevelser og den offentlige debat. Jeg anerkender også, at enkelte politikere og partier har kæmpet for landbrugets sag under valgkampen. Men når jeg ser på det samlede billede, står jeg tilbage med en oplevelse af, at respekten for erhvervet ofte druknede i den politiske debat.

Derfor savner jeg, at vi genfinder balancen. At vi kan diskutere miljø, drikkevand og dyrevelfærd uden at mistænkeliggøre en hel erhvervsgruppe. At vi møder landmændene med respekt og inddrager dem konstruktivt i løsningerne. Og måske vigtigst af alt: At vi som forbrugere også er villige til at ændre vaner og betale den pris, som de forbedringer, vi efterspørger, rent faktisk koster.

For landbruget fortjener mere end kritik. Det fortjener en debat præget af respekt, forståelse og værdighed.

Danmarksdemokraterne mener, at Sønderborg Kommune ikke bør hejse regnbueflaget under Pride, fordi Dannebrog burde være nok.

Jeg er enig i én ting: Dannebrog er vores fælles flag. Men netop derfor er der ingen, der mister deres plads, fordi kommunen én dag om året hejser regnbueflaget i forbindelse med Pride. Tværtimod er budskabet, at fællesskabet også omfatter dem, som alt for ofte har oplevet at stå udenfor.

Det ændrer ikke på, at Dannebrog vajer resten af året. Ingen tager noget fra Dannebrog ved at lade regnbueflaget vejre én enkelt dag. Derimod sender kommunen et tydeligt signal om, at alle borgere – uanset seksuel orientering eller kønsidentitet – er en naturlig del af vores fællesskab.

Danmarksdemokraterne kalder regnbueflaget et politisk flag. Jeg ser det anderledes. Regnbueflaget er først og fremmest et internationalt symbol på mangfoldighed, respekt og lige værd. At vise, at alle borgere er velkomne i deres egen kommune, burde ikke være en partipolitisk markering.

Sønderborg bryster sig af at være en kommune med plads til forskellighed. Det forpligter også, når det gælder de signaler, vi sender.

Et regnbueflag på rådhuset gør ikke nogen mindre danske. Til gengæld kan det gøre en forskel for den unge, der endnu ikke tør springe ud, eller den borger, som har oplevet at blive mødt med fordomme. For dem kan et enkelt flag være et synligt tegn på, at de ikke står alene.

Dannebrog samler os. Regnbueflaget minder os om, at ’os’ også omfatter dem, der alt for ofte har følt sig udenfor. Derfor giver det god mening, at Sønderborg Kommune hejser regnbueflaget i forbindelse med Pride.

En Daniel Staugaard har bevilget 2370 solæg til Ringriderfrokosten i Sønderborg – hvor dum har man lov til at være? – og nu er Socialdemokraterne og SF-Socialisterne blevet sure fordi, som de siger: Han har gjort det for politisk vinding skyld!

Og så er det, at jeg spørger: Hvad så?

Den førnævnte Daniel Staugaard har også bagt honningkager til mig, og de smagte udmærket! Men derfra og så til at stemme på ham ud fra noget politisk, kunne jeg da aldrig drømme om! Og det samme ville jeg heller ikke gøre for et solæg.

Jeg synes og samtidig beder jeg Socialdemokraterne og SF om, at se at bevæge sig ind i året 2026, inden det er for sent, og få gang i noget konstruktiv politik, som gavner hele Sønderborg kommune, inklusiv ’Udkantskommunen’ og ikke kun Ringriderfrokosten.

Apropos- politisk profilering – en socialdemokratisk borgmester – en socialdemokrat, Benny Engelbrecht og en socialdemokrat Vammen, som ses på et foto i dagspressen. Undskyld mig: Hvad kalder I det?

Ringriderfesten er en af Sønderborgs stolteste traditioner. En fest, hvor mennesker mødes på tværs af politiske holdninger, og hvor fællesskabet er vigtigere end partipolitikken.

Netop derfor mener jeg, at det er værd at tage en principiel debat.

Ved årets Herrefrokost blev der delt solæg ud. Samtidig stod der på bordene et kort med billede, navn og titlen som formand for Kultur-, Handel- og Turismeudvalget. Det fik mig til at tænke: Hvor går grænsen?

Hvis jeg næste år stillede en flaske vand fra Flensborg Fjord på bordene med teksten ‘Skål’ og et kort med mit navn og min titel som formand for Natur, Klima og Miljøudvalget, ville det så være i orden?

Eller hvis et andet parti delte røde pølser, øl eller andre produkter ud sammen med et politisk budskab?

Når først der er givet plads til én politisk markering ved et fælles arrangement, er der principielt åbnet en ladeport. Hvordan skal arrangørerne fremover kunne sige nej til den næste?

Det er derfor, jeg er nysgerrig på, hvilke overvejelser arrangørerne gjorde sig. Ikke fordi jeg ønsker at pege fingre, men fordi der er brug for nogle klare principper.

For mig handler det ikke om solæg. Det handler heller ikke om én bestemt politiker.

Det handler om, hvorvidt Ringriderfestens fælles arrangementer skal bruges til politisk profilering.

Hvis svaret er ja, må det gælde alle.

Hvis svaret er nej, bør det gælde alle.

Lad os tage den debat – for Ringriderfestens skyld.

Vi har sådan en smuk by, rig på historie og her kommer mange turister, som lægger en masse penge i forretningerne og restaurationer.

Men når man går en tur rundt i byen, så vil man opdage, at der er mange steder, hvor man ikke kan gå på fortovet uden at gå i en bue ud på cykelsti/vejbane på grund af træer og især hække der ikke er klippet.

Det må gøre det ekstra svært for kørestolsbrugere og folk med rollator at bevæge sig rundt i byens gader.

Personligt syntes jeg, at det er et irritationsmoment og meget grimt.

Der er lovgivninger omkring det, men der er helt åbenlyst ingen, som sørger for at håndhæve disse love og regler.

Det må være en opgave for teknisk forvaltning!

Susanne Blegvad Posselts indlæg er en reaktion på to andre politikeres indlæg: Venstremand og Danmarksdemokrat i fælles front mod skarven.

Det er godt, at den nye forskning om skarvens betydning bliver taget alvorligt. Men vi får ikke torsken tilbage ved kun at pege på skarven.

Havørred Als gør allerede en stor indsats med lovlig regulering af skarver. Samtidig genopretter de gydebanker, bygger stenrev, planter ålegræs og forbedrer levestederne for fiskene. Det er en helhedsorienteret indsats, som fortjener stor anerkendelse.

Hvis vi for alvor vil give torsken en chance, er vi også nødt til at tage fat på de grundlæggende udfordringer: Udledningen af næringsstoffer fra landbruget, overløb og udledninger af spildevand, iltsvind samt tabet af sunde levesteder.

Det er den samlede belastning af vores fjorde, der har bragt dem i den alvorlige tilstand, vi ser i dag. Derfor kræver løsningen, at vi tør handle på alle de problemer, forskningen peger på – også når det betyder, at vi skal stille krav til både landbruget og håndteringen af spildevand.

Vi kommer ikke i mål ved at lede efter én syndebuk, men ved at genoprette balancen i naturen.

Når vi går ind til de kommende budgetforhandlinger, vil jeg arbejde for, at vi ser på, hvordan vi kan afsætte flere penge til naturgenopretning. Investeringer i ålegræs, stenrev, gydebanker og andre indsatser, der forbedrer havmiljøet, er investeringer i fremtidens natur, stærkere fiskebestande og et sundere hav.

Torsken var engang en talrig fisk i vores sønderjyske farvande, men er i dag flere steder næsten forsvundet. En ny undersøgelse fra DTU Aqua  slår fast, at skarver i den vestlige del af Østersøen æder op til 84 procent af de små torsk. Dette betyder, at det i praksis er nærmest umuligt for torskebestanden at komme på fode igen, så længe skarven er så talrig, som tilfældet er i dag. Hertil kommer, at skarven også er hård ved andre lokale fiskearter som f.eks. skrubber og ål.

I Venstre og Danmarksdemokraterne mener vi, at det er vigtigt, at vi arbejder aktivt for at få torsken tilbage i vores farvande. Både af miljømæssige, fiskerimæssige og kulturelle årsager. Torskefiskeri er nemlig en del af vores lokale historie, som vi er forpligtede til at værne om. Derfor er det vigtigt, at vi tager fat i problemets rod – hvilket undersøgelsen fra DTU Aqua klart viser primært er skarver.

Forslag

Konkret vil vi til budgetforhandlingerne arbejde for at få udarbejdet en kommunal handleplan for skarver. Handleplanen skal bl.a. fokusere på følgende:

At kortlægge skarvkolonierne i kommunen.

At følge udviklingen i antallet af skarver og skarvkolonier i kommunen.

Ansøge Naturstyrelsen om tilladelse til at fjerne skarvreder.

Ansøge Miljøstyrelsen om tilladelse til reguleringszoner i kommunen ved kystnære fiskebestande, hvor skarven frit kan skydes.

Indgå i samarbejde med frivillige kræfter for at få antallet af skarver nedbragt, så torskebestanden og andre fiskearter kan vende tilbage til fordums styrke.

Sommeren er over os og for mange er det tiden for ferie, afslapning og samvær med familie og venner. Men rundt omkring i Sønderborg Kommune er sommeren også højsæson for noget andet, nemlig frivillighed.

Gennem sommeren lægges der tusindvis af frivillige timer i at skabe oplevelser, fællesskaber og aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre. I den forgangne uge har der for eksempel været fodboldskoler, billedskole og ridelejr i Nordborg og Sønderborg og her bliver børn mødt af engagerede trænere og hjælpere, som giver dem minder for livet.

Ved kommunens mange ringridninger – og fester – arbejder frivillige utrætteligt bag kulisserne for at holde vores traditioner i live. Og festivaler, byfester og sommerarrangementer bliver kun til virkelighed, fordi lokale ildsjæle vælger at bruge deres tid på noget, der kommer borgere og turister til gode.

Både som menneske og som formand for Idræts og Fritidsudvalget vil jeg gerne sige tusind tak til alle de frivillige, som gør sommeren rigere for os andre. Jeres engagement, jeres fællesskab og jeres vilje til at give noget af jer selv er uvurderlig.

Frivilligheden er stærk i Sønderborg Kommune og en af grundstenene for trivsel. Den skaber møder mellem mennesker på tværs af alder, baggrund og interesser og binder lokalsamfund sammen. I foreningerne lærer børn og unge ikke kun at spille fodbold, ride, danse eller dyrke deres fritidsinteresser – de lærer også værdien af fællesskab, ansvar og respekt for andre.

Så sandheden er, at uden frivillige ville meget af det, som gør vores lokalsamfund levende og attraktive ganske enkelt ikke eksistere.

Derfor fortjener alle sommerens frivillige en særlig tak. Tak til jer, der tidligt om morgenen gør klar til børn og unge. Tak til jer, der holder liv i vores stolte ringridningstraditioner. Tak til jer, der arrangerer festivaler, stævner, sommerfester og kulturelle oplevelser. Tak til jer, der bager kagerne, står ved grillen, sælger billetter, rydder op og løser de hundredvis af opgaver, som de fleste aldrig ser.

Jeg vil også opfordre alle til at sende en tanke, et smil og et klap på skulderen til de frivillige, de møder hen over sommeren.

Og til sidst

I 2029 får vi en enestående mulighed for at vise hele Danmark styrken i vores lokale fællesskaber, når DGI Landsstævne kommer til Sønderborg. Derfor er min opfordring klar: Meld dig som frivillig og vær med til at skabe et historisk, inkluderende og bæredygtigt landsstævne, som vi sammen kan være stolte af i mange år fremover.

Borgere skal have lov til at stille kritiske spørgsmål til deres folkevalgte politikere. Det er selve fundamentet i et velfungerende demokrati og på Sønderborg Kommunes hjemmeside står der, at borgere kan stille spørgsmål til byrådet om kommunale forhold af almen interesse.

Hvad kan være af mere almen interesse end en mulig fusion mellem Sønderborg Varme og SONFOR Varme – en beslutning, der kan få store økonomiske konsekvenser for tusindvis af fjernvarmekunder?

Alligevel blev spørgsmålet om den mulige fusion aldrig stillet i Byrådssalen. I stedet blev det sorteret fra administrativt.

Det efterlader et alvorligt spørgsmål: Er spørgetiden reelt til for borgerne – eller kun for de spørgsmål, som flertallet finder bekvemme?

Når en borger, som ovenikøbet er direkte berørt af fjernvarmesagen på  Nordals, ønsker en politisk debat om et emne af stor offentlig interesse, bør svaret ikke være, at administrationen tager sig af det.

Politik skal besvares af politikere.

Borgmester Erik Lauritzen var orienteret om beslutningen. Derfor kan  han heller ikke blot fralægge sig det politiske ansvar. Som borgmester har man også et ansvar for at værne om den demokratiske debat og sikre, at borgernes stemmer bliver hørt – også når de stiller kritiske spørgsmål.

Fjernvarmesagen på Nordals har allerede kostet mange borgere dyrt. Tilliden til processen er blevet alvorligt svækket. Netop derfor burde ønsket om størst mulig åbenhed være en selvfølge.

I stedet oplever borgerne endnu en lukket dør. Det sender et uheldigt signal, når flertalsgruppen igen og igen virker mere optaget af at beskytte systemet end af at lytte til de borgere, som har betalt prisen for de politiske beslutninger.

Demokrati handler ikke om at undgå ubehagelige spørgsmål. Demokrati handler om at turde besvare dem.

Stor respekt til Helge Nielsen fra Guderup for at blive ved med at stille spørgsmål, som mange andre også ønsker svar på. Det kræver mod at stå fast, når man møder modstand fra systemet.

Jeg håber, at flertallet i Byrådet efter sommerferien vil benytte lejligheden til at genoprette noget af den tillid, som desværre er blevet sat over styr. For åbenhed, gennemsigtighed og respekt for borgerne bør aldrig være til forhandling.

Kommunen svarer:

Forvaltningen har besvaret spørgsmål administrativt og sendt følgende svar til Helge Nielsen den 17. juni.

Svar på spørgsmål vedr. mulig fusion mellem Sonfor Varme og Sønderborg Varme v. direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed, Sille Marcussen Dall på vegne af Sønderborg Byråd

Vi har forståelse for, at spørgsmål om fjernvarme, økonomi og fremtidig organisering giver anledning til bekymring blandt berørte forbrugere.

En eventuel fusion mellem Sonfor Varme og Sønderborg Varme indgår aktuelt i indledende overvejelser og analyser. Der er ikke truffet beslutning om en fusion.

Det er normal praksis, at sådanne forhold belyses nærmere, herunder tekniske, økonomiske og juridiske forhold før der tages politisk stilling. Når der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, vil sagen blive behandlet politisk efter gældende regler, og beslutningen vil være offentlig.

Sønderborg Kommune har både en myndighedsrolle og en ejerrolle i forhold til forsyningsområdet. Beslutninger træffes inden for de rammer, der følger af lovgivningen, herunder varmeforsyningsloven og de selskabsretlige regler.

Spørgsmål om økonomi, herunder gæld, takster og hæftelse, reguleres af disse rammer og vil indgå i det samlede beslutningsgrundlag i forbindelse med en eventuel fusion.

Byrådet lægger vægt på, at forbrugernes interesser varetages, herunder en stabil og sikker varmeforsyning, gennemsigtige vilkår og en økonomisk bæredygtig løsning.

Byrådet kan ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til konkrete elementer i en eventuel fusion, da der endnu ikke foreligger et samlet beslutningsgrundlag.

Når arbejdet er længere fremme, vil sagen blive fremlagt til politisk behandling.

En mærkedag jeg helst havde været foruden – men også en manifestation af borgernes sammenhold når det gælder. Man kunne sige tillykke, men kunne også sige det er ærgerligt det skulle være nødvendigt.

Som mange måske kan huske, startede Facebookgruppen Stop Fjernevarmepriserne på Nordals den 30. juni sidste år på en baggrund af prisstigninger på halm. Det var hverken den hele eller den halve sandhed, men det var nu det der blev brugt.

De lokale Facebooksider flød næsten alle over med protester, hvorfor jeg tænkte, det ville være formålstjenligt at samle det hele på en side. Mest for historikkens skyld.

Det blev ret hurtigt klart, at der lå meget mere, både glemt og gemt.

Der opstod straks et behov for en gravergruppe, det kunne gå i dybden – mest med det vi ikke skulle vide. De første interesserede meldte ind allerede 1. juli. Gravergruppen har, med enkelte udskiftninger, fungeret siden. Og man må sige at der er blevet gravet. Mange ting har set dagens lys.

Hvad har vi så opnået?

Hvis nogen troede det ville medføre øjeblikkelige resultater og nedsættelser af prisen på fjernvarme, kunne vi godt have fortalt at det ikke ville ske.

Vi vidste i gravergruppen, at dette ville blive et langt sejt træk. Og det blev det.

Men vi har fået vist, at man ikke uden videre kan tromle borgerne.

Vi har fået vist, at der er en åbenlys modvilje på Nordals i forhold til udrulningen af fjernvarme.

Vi har fået synliggjort at rigtig mange føler sig snydt og ført bag lyset af SONFOR

Vi har fået opklaret mange af de ting, der har ført til den katastrofale udvikling

Kan det så bruges?

Ja, det mener vi. I øjeblikket ligger der en del klager ved forsyningstilsynet. Ikke bare et enkelt forhold, men mange.

Vi er nødt til at afvente afgørelsen fra forsyningstilsynet inden vi kan gøre meget mere.

Dette bruges også som strategi for byrådsflertallet. Vi venter – også med ting der sagtens kunne være undersøgt.

Hvad har vi lært?

Vi har lært at almindelig forbrugerbeskyttelse ikke gælder på fjernvarmeområdet. Hvor abonnementsfælder normalt ikke er tilladt, kan man lokke så meget man vil på fjernvarmeområdet, hvorefter abonnementsgælden lukker sig i form af enorme udtrædelsesgebyrer.

Vi har lært, at man sagtens kan bruge tvivlsom markedsføring ved udrulning af fjernvarme. Salg af fjernvarme er ikke underkastet de normale forbrugerrettigheder eller forbrugerombudsmanden.

Vi har lært, hvor vanskeligt det er for almindelige borgere at holde et kommunalt ejet selskab op på deres gøren og laden.

Hvor man kunne forvente armslængdes afstand, er SONFOR og deres bestyrelse fedtet godt og grundigt sammen med byrådsflertallets politiske niveau.

Vi har lært, at når vindene blæser rykker politikerne sammen om sig selv og magten. At de er valgt af borgerne og til at repræsentere borgerne betyder mindre når det handler om at fremstå ufejlbarlige og det handler om at bruge magten – og forsvare den.

Vi har lært hvor svært det er for borgerne at stå op imod en større flok jurister og teknokrater, der fuldtids kan finde forhindringer, undtagelser og bortforklaringer. Borgerne har ikke den samme viden og de samme muligheder. Vi har kun sammenholdet, tålmodigheden og de fritimer der kunne have været bruget på noget bedre. Familie, fritid, foreninger m.m.

Vi har lært, at magthaverne også gerne sætter sig i offerrollen. Falske rygter, pres på de ansatte og stort tidsforbrug er blandt de påstande Facebook- og Gravergruppen er blevet mødt med. Faktisk ret ynkeligt.

Endelig har vi lært hvor svært det er at holde kontakt med borgerne og nå de sidste udenfor Facebook.

Kommunikationen med alle er en udfordring i sig selv.

Så tillykke til Nordals, til Gravergruppen og Facebooksiden med det første år. Vi er ikke færdige.

Også tillykke til SONFOR og Sønderborg Kommune med det første år med en meget uklædelig sag – måske et ’god bedring’ ville være mere på sin plads.

Foto: Søren Østergaard